Magtens tricks 7, sig efter mig: Der er kun én årsag uanset hvad det drejer sig om

Statistiske analyser kan bevidne at der i praktisk talt alle økonomiske, sociale, psykologiske og samfundsmæssige sager er mange årsager på spil, men i den politiske debat skal man kun fokusere på én årsagsfaktor ad gangen, hvis man vil have gennemslagskraft.

Det ses i venstrefløjens fokus på skatter. Hvis de rige bare betaler mere i skat ville alt være godt. Ligeledes på højrefløjen ser man af og til en diskussion, der går på, at hvis man bare deregulerede markedet helt, ville alt være godt. Sagen er imidlertid den, at der er fordele og ulemper ved alt. Der findes som regel ikke én løsning på noget som helst. Verden er kompleks og kræver løsninger der favner kompleksiteten i et tilpas omfang.

Lad os tage et til eksempel: Clement lagde ud med en diskussion i debatten på DR2, der lød således: ”Har integrationen fejlet?” hvilket er et spørgsmål der ikke bare forkert, men også afsporer debatten fra starten af. På spørgsmålet om hvor vidt integrationen har slået fejl, er svaret hverken ja, eller nej. Set i lyset af at man inviterer talrige mennesker med særegne skikke og elendige sprogegenskaber til landet, vil selv den mindste integration jo kunne ses som en succes. Desuden er der mange, der mod alle odds rent faktisk har klaret sig godt, og kan siges at have integreret sig rigtigt fint. Et bedre spørgsmål ville være: Hvordan går det med integrationen?

Ved at koge emner ned på den måde som Clement gjorde i nævnte debat, kan man skabe en illusion om en enkelthed der gør emnerne folkelige og sikrer overensstemmelser i grupper. Eller skulle jeg nærmere sige, sikrer uoverensstemmelsen mellem grupper, der sikrer underholdningen.

Hvis man ser på diskussionen vedrørende netop integration holdt praktisk talt hele venstrefløjen indtil for nyligt fast i, at kultur ikke spiller en rolle når man belyste de dårlige sider af integrationen. Man argumenterede ud fra et binært, eller sort/hvidt perspektiv for, at der udelukkende var tale om et socioøkonomisk problem. Sært nok, for det må have været tydeligt for en hver, at der sikkert var kulturelle aspekter på spil for nogen, på nogen måder. Det gør det ikke mindre interessant, at dette sort/hvide perspektiv blev holdt i hævd af de såkaldt intellektuelle, for burde de tænkende folk da ikke netop være dem, der erkender at fænomener er multifaktorielle?

Fif: Du kan altså som politiker få gennemslagskraft og give den dovne befolkning en fornemmelse af, at de forstår hvad der foregår, ved at sikre fokus på én årsag af gangen, uanset emne. Lad os håbe på en tid, hvor debattens kompleksitet hæves uden af, at det hindrer den folkelige debat.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

Blog at WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: