Hvorfor alle store filosoffer har forholdt sig til ledelse, og hvorfor alle store ledere burde forholde sig til filosofi.

Foto: @Cerstrand / unsplash.com

 

Vi ved hvad ledelse er, medens filosofi er en sværere fisk at fange. Derfor vil jeg starte med at definere filosofi, som jeg kan lide den.

Del 1: Hvad er god filosofi?

Del 2 hvorfor har store filosoffer forholdt sig til ledelse.

Del 3 Hvorfor burde alle store ledere forholde sig til filosofi.

 

 

DEL 1: Definitionen på god filosofi

 

Først og fremmest

Lad filosofi være det, at kunne lide at blive klogere.

 

En anvendelig filosofi

Lad os vælge en filosofi der har fokus på hvad man skal gøre med virkeligheden, ikke hvad den består af. Hvem repræsenterer denne slags filosofi?

 

De livslystne

Michel de Montaigne der i sin stoiske periode mente at man også skulle være mådeholden med sit mådehold og ikke tænke mere på døden end man kunne tåle. Nietzsche der var så givende med sin livstrang at ingen kan læse ham uden at blive væltet bagover, om man forstår det eller ej og Camus der kan beskrive himlen så man kan få hold i nakken uden af at kigge op.

 

Det håndgribelige

Hvor fokus er på ret og vrang, ledelse, valg, mod, kærlighed, frihed og skønhed, og ikke det meget uhåndgribelige, som filosofien ellers også ynder.

 

Det tydelige

En filosofi der træder uden om ord og remser såsom ”phallogocentricisme” ”poststrukturalistisk epistemologi”, eller ”eksistensfilosofisk kropsfænomenologi”. En filosofi med et mål om at højne forståelsen af virkeligheden, og ikke at sænke den. En filosofi, der har erkendt, at verbale krøller er som tempelsøjlernes ornamenter, de bærer ingenting. En filosofi der således tager respektfuldt afsæt i, at ord både kan styrke og svække samtalen.

 

Holdepunkter i tilværelsen 

Deres ord møder vores forstand så vores forstand kan mødes med vores egne ord, således at også vi, kan artikulere vores egne idéer og overvejelser om virkeligheden: Hvad er godt og vigtigt, hvad haster, hvad haster ikke, hvordan skal vi behandle os selv, og hvordan skal vi behandle andre, hvordan skal vi forholde os til nuet i forhold til fremtiden, og hvordan skal vi forholde os til fremtiden i forhold til nuet. Sådanne tænkere har altså udpenslet vigtigheden af at den enkelte bør finde egne eksistentielle sandheder på præmisser af egne erfaringer og overvejelser. Personlige sandheder om det gode og skønne, som man kan leve ud fra og hen mod. Personlige livsfilosofier.

 

Det handlekraftige

Disse tænkere har været så gode til at definere ”de rette livsmåder”, at de kan vise en retning gennem det ukendte. De viser os at det rette ikke er at kende sit territorium, så meget, som det er at kende sig selv, og vide hvad man står for come hell or high water.

 

Individualiteten

De har advaret mod at basere vores sandheder på gruppers overbevisninger uanset, eller især, når gruppedynamikkerne skønklædes i gevandter såsom ”fællesskabet”, ”kollektivet”, “partiet” eller “riget”. De ved at det er individet, der er samfundets garant, og ikke samfundet, der er individets. Derfor ser man store tænkere værne om deres frihed og selvstændighed før noget andet. Derfor ser man ikke op til den, der tryllebinder befolkninger, man mistror dem måske snarere. For det er ingen dyd, at gøre sine tilhængere uselvstændige.

 

I overensstemmelse med samfundet

Ligesom en politibetjent skal følge loven og tænke sig om, aldrig kun følge loven, og aldrig kun tænke sig om, har de store filosoffer vist os hvordan man skal slå en rute mellem vores frihed og vores afkald på personlig frihed, for at kunne sameksistere. Der er tale om udviklingen af:

 

Karakter

Tiden afslører hvilke tænkere, der havde karakter. Tænkere der faldt for flokmenneskets nazisme og kommunisme såsom Heidegger og Sartre er ikke inkluderet i den (læs: min) gode filosofi. Camus viste karakter ved at bryde med sin samtids franske intellektuelle, for han mente ikke at mennesker skulle lade livet for marxistiske revolutioner. Montaigne skilte sig ud for 450 år siden, ved at udstille den brutale kolonisering af Sydamerika. Nietzsche brød med alt og alle, ikke bare sin egen skyld, men for menneskets friheds skyld (indrammet i dystre advarsler, for det kræver karakter at overvinde egne djævle hinsides kirkens løftede pegefingre).

 

Kunsten at tale sin sandhed

Montaigne studsede over, at det at sige sin sandhed selv over for fjender, synes at virke bedre end noget andet. Således har den gode filosofi lært os den tidsløse visdom, at karakter giver mening på kort sigt og langt sigt, for den enkelte og for andre. Den gode filosofis ophøjelse af tapperhed til ledestjerne i de skiftende kulturers pletvise mørke, inspirer os andre til at udvikle vores egen karakter, og sige vores sandhed hvad verden end måtte give igen. Tidens snerpethed og politiske korrekthed er et et fint lærred for den karakterfulde.

 

Inspiration

Intet kan anspore lysten til at tale sandt og stærkt mere, end at læse det, der er talt eller skrevet sandt og stærkt. Den gode filosofi er eksemplarisk.

 

Store filosoffer klæder sig af, så vi kan blive klædt på

Disse tænkere klæder sågar deres tænkning af, så vi får indblik i deres tankeprocesser, inklusiv al deres tvivl. Således bliver vi, ved læsningen, også selv bedre til at tænke og argumentere.

 

Med måde

Ofte klæder de andægtigt deres tanker om livet på igen med poesi og ordlege, så det ikke bliver så dyrisk at musernes guddommelige inspiration udebliver.

 

Respekten

Den verbale æstetik vi mødes med i bøgerne, er en kunst hvorved disse tænkere hædrer emnet, ordene, dem selv og læseren på én gang. Og det er noget særligt, for alt for ofte bliver man udsat for bøger, der nok klæder sig i det vidtløftige, men end ikke lever op til én af de ting. Jeg vil hellere læse en dårligt skrevet ærlig bog end en godt skrevet uærlig bog, selvom vi jo er så heldige at ærlighed og dygtighed som regel følges ad.

 

Bevingede ord

Således lærer vi også selv at værdsætte ordkunst, for muserne smiler til alle, der lader sig lokke sig ind på deres område. I dette felt af det sublime opdager mange, at ord og sætninger kan flyve og tage folk med sig, hvis de får vinger.

 

Andægtighed for ordet

Mange krige og hede affærer er nemlig båret af forførende ord. Der følger altså et ansvar med ordrigdom, for fine ord kan lige så nemt snyde, bedrage og forvirre både afsender og modtager, som de kan stimulere, anspore og inspirere. Det tager den gode filosofi højde for.

 

Den gode filosofi tjener livet, og ikke omvendt

Ordrigdom kan afføde parallelle verdener af fantasi og systemer af dårlig filosofi. Den på universitetet så udbredte postmodernisme er et godt eksempel på et sådan mirage af flimmertanker. Og hvad så, kunne man sige?

 

Den gode filosofi advarer mod den dårlige

Erfaring uden intellektualitet er ufarligt, men intellektualitet uden erfaring er ikke helt ufarlig. Det er bedre at kunne noget, uden at kunne beskrive det, end kunne beskrive noget, uden af at kunne det. Den horrible kulturrelativisme og endnu mere horrible marxisme er produkter af tænkning uden erfaring. Hvor mange dårlige processer og politikker i erhvervsliv og kultur er ikke resultat af det overtænkte og uerfarne?

 

Kunsten at spotte ubrugelige ord

Det er nemt at blive duperet af fine ord. Men når man virkelig har lyttet grundigt og længe, kan det gå op for en, at man har lyttet til ingenting, eller det, der er værre.

 

De store tænkere viser os deres egen tvivl og får os til at accepterer vores egen

Det er ydmygende at blive kulsejlet af et geni vedrørende selv banale emner som vi troede os kloge på, hvorefter vedkommende kalder sig selv en tåbe, for hvad er man så ikke selv? Tak Sokrates, for at have søsat den stil. Resultat er imidlertid opbyggeligt, for herved oplever vi, at tvivlen på vores egen viden er tilladt, samt at ingen ved særligt meget med sikkerhed. Det er vigtige erkendelser, fordi:

 

Vi lærer at definere vores egen virkelighed

Hvis tvivlen er allemandseje, er det et spørgsmål om aktivt at definere vores egen virkelighed, for ellers er der nogle andre, der gør det for os. (Med respekt for at visse fortolkninger er tættere på det gode og sande end andre.)

 

Overblik

Med læsning fra disse geniers hånd får vi også en uventet håndsrækning. Med viden om fx historiske begivenheder, krige og ledelse, samt indsigt i selvledelse får vi et vue over menneskeheden, som vi ikke anede fandtes, og som giver autoritet.

 

Vækket til ansvar for helheden

Vi bliver med disse overblik over menneskets natur og samfundets små og store dynamikker konfronteret med, at vi ikke forstod livet helt så godt, som vi selv troede. Vi efterlades med en følelse af være blevet styrket af at have indset hvor meget vi selv, og andre, stadig kan lære. Vi indser nemlig at selv de klogeste blandt os kan blive endnu klogere, hvilket ikke piller dem ned, så meget som det løfter os selv op med et kald til at tage mere  ansvar for vores egen skæbne og for fællesskabet.

 

Indblik i samfundsmæssige sammenhænge

Disse indsigter, der ikke nødvendigvis er gået op for den uindviede, placerer os som naturlige ledere hvor vi går og står, for hvem følger ikke den, der kan slå en stålsat retning gennem det, der for andre ligner kaos?

 

Brutalitetens nødvendighed

Den gode filosofis tænkere tror på mennesket, uden dog at betvivle vores sinds irrationelle magt og vores iboende brutalitet. De formår dog at vende sådanne dæmoner mod sig selv, så for eksempel brutaliteten bliver udlevet, udstillet og aflivet med blæk og ikke med blod. De udstiller ligeledes de naive blandt os, der tror, at man kan lede andre uden brutalitet. Således udstiller de, og renser de vores dyder og dæmoner, så de arbejder for livet i stedet for mod livet.

 

Karriere

Med den gode filosofi opøver man i arbejdslivet en positiv ærlighed så stringent, at arbejdsopgaven får lov til at stå som statuen i springvandet i foyeren til alles glæde, gejst og harmoni. Lad ingen forstørrede egoer, ingen utydelighed og besynderlige dagsordner besudle dette skue, skal der stå der om fontænens fod.

 

Mesterlære og selvforglemmelse

Som den mesterlige Nietzsche, der skrev, ”selvet kan ikke ville sig selv”, vil den filosofiindviede opdage at den største nydelse nogle gange glimter i nærværet med de sejre, som vi har hjulpet andre til.

 

Meningsfuldheden

Meningsfuldheden opstår nemlig i skabelsen, af noget større end os selv.

 

Følgeskabet

Og når andre opdager, at dit formål er noget stort, der kan nydes af alle, opstår der et følgeskab, der er selvforstærkende. Din selvforglemmelse og selvopofrelse gør dig til mesteren, der roser andre ved sejre, og tager det på sig selv, når noget ikke er gået som det skal.

 

Med hinanden som opdragere

Man lader på den led sine medmennesker være opdragere, uden at man dog mister hverken jordforbindelse eller dyd. Man opdager at alle de lidelser der er forbundet med det værdifulde liv kan rummes i meningsfuldheden.

 

 

DEL 2: Hvorfor har alle store filosoffer beskæftiget sig med ledelse?

 

Magtpositioner

For det første har mange filosoffer gennem tiderne enten været adelige, præster, jurister eller andre med ledende positioner, hvorfor de naturligvis også har grundet over ledelsens do’s and don’t’s.

 

Benefaktorer 

Eller også har de været betalt af folk i ledende positioner, hvorfor de har skrevet til, for og om ledere. Jeg er ikke nogen nævneværdig nogen som helst, men har selv fundet ledelse interessant og hjulpet mange ledere, hvorfor? Fordi de har råd til at søge min rådgivning, og fordi de finder det underholdende og værdifuldt at endevende deres ledelsesstil, livssituation og muligheder med en udenforstående. En udenforstående der muligvis i modsætning til lederen, har haft tid til at sætte sig ind i filosofien bag liv og ledelse.

 

Filosofiens interesse for lederskabets beslutningsrolle

Jeg har også arbejdet med ledelse, fordi jeg som så mange andre psykologer og filosoffer før mig, har interesseret mig for dyd, eller ”virtue” som det hedder på latin og engelsk. Hvilke handlinger er gode, sande, vigtige? Og hvad skal man tage højde for når man handler og hvorfor og hvordan? Hvordan forvalter man bedst muligt et stort ansvar? Hvad er god ledelse af en selv, af børn, relationer, opgaver, grupper, organisationer, lande og i sidste ende verden selv. Alle disse spørgsmål er en dessert buffet for mange filosoffer, som nok i ren og skær glæde tillægger flere motiver til slagsmarken end der var tanker i hovedet på generalen.

 

Filosofiens dydsetik og ledelsens kunst er med andre ord “to sider af samme sag”

På et grundlæggende plan udtrykker filosofien et ønske om at undersøge den bedste mulige ledelse af os selv og andre, hvorfor ledelse i det hele taget er et kerneemne for filosofien.

 

DEL 3: Hvorfor bør alle store ledere beskæftige sig med filosofi?

Læs definitionen på god filosofi.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

Blog at WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: